Gå til indhold

Hvad vil du gerne
søge frem?

Lad os samarbejde om grøn omstilling

Med forskellige fagligheder kan vi sætte skub i den grønne omstilling og cirkulære økonomi.

Derfor samarbejder Kredsløb med bl.a. virksomheder og uddannelsesinstitutioner om at skabe fremtidens bæredygtige løsninger.

Medarbejdere på AffaldsCenteret i Lisbjerg

Energispring Aarhus 

Energispring Aarhus er et professionelt netværk, hvor private bygningsejere sammen med Kredsløb og Aarhus Kommune sætter fokus på energibesparelser gennem videndeling.

Deltagerne har adgang til en platform med fjernvarmedata, der bliver hentet via fjernaflæste varmemålere i deres bygninger. 

Se her, hvor mange bygninger, der er med i analysen, og hvor meget deres samlede varmeforbrug er faldet med. 

Geotermisk fjernvarme i Aarhus fra 2030

Fra 2030 kommer 20 % af varmen i Aarhus fra geotermi - det varme vand i vores undergrund.

Kredsløb og geotermiselskabet Innargi A/S har indgået en aftale om at bygge EU's største geotermiske fjernvarmeanlæg i Aarhus.

READY - nye teknologier til grøn omstilling

Kredsløb er sammen med Aarhus Kommune del af projektet READY. 

Formålet med READY er at vise, hvordan nye teknologier kan understøtte en effektiv grøn omstilling. Det sker bl.a. ved energioptimering, smart styring og lagring af energi. Forventningen er, at bygningers energiforbrug kan blive 50-60 % mindre.

READY er støttet af EU og prioriterer videndeling højt.

Fortovsfliser af genbrugsbeton

Aarhus Kommune, betonproducenten IBF og Kredsløb har i samarbejde udviklet en flise lavet af knust affaldsbeton. 


I produktionen af genbrugsfliser erstatter affaldsbeton fuldstændigt jomfruelige ressourcer som sand og sten - og fliserne kan knuses og genbruges igen og igen. 

Partnerskaber om grøn omstilling

Skal vi samarbejde om
en
grøn fremtid?

Sammen er vi stærkere - og vi tror på, at vi med forskellige fagligheder kan sætte skub i den grønne omstilling og cirkulære økonomi. Så lad os tænke og innovere grønt - sammen!

Skriv til os på kontakt@kredslob.dk.  

Eksempler på partnerskaber:

  • Erhvervspostdoc og intelligent, datadrevet fjernvarme
  • Genanvendelse af grus og asfalt
  • Havvandsvarmepumpe til fjernvarme