- Være sammenholdt med 6 snore, det gælder for hver halmballe.
- Have ydersnor.
- Være fri for ammoniak, kemikalier og andre stoffer.
- Være overdækket, hvis de bliver opbevaret udendørs. Der er ikke nogen krav til hvilken slags overdækning, det skal være.
- Stå på bunddække, hvis de opbevares udendørs.
Krav til kvaliteten af halm
Kvaliteten af jeres halm har stor betydning for fjernvarmen. Halm i dårlig kvalitet slider ekstra hårdt på anlægget og kan give hyppige driftsstop.
Derfor samarbejder vi med de allerbedste, når det kommer til halm.
Her kan du se eksempler på, hvornår halm bliver godkendt eller afvist.
Halmballerne skal:
Halmballerne må ikke:
- Være af snittet karakter, inden de bliver presset.
- Indeholde sten eller andre ting, der kan volde skade på vores anlæg.
- Være deforme eller skæve.
- Være forurenet eller indeholde en unormal stor mængde af mycelium (svampe).
- Være under den godkendte kvalitet i forhold til f.eks. overfladefugt, snelag, frosne partier og forrådnelse.
- Have været udsat for direkte regn og lignende.
- Stå direkte på jorden udendørs.
Hesston stor-halmballer
Bredde: 120 – 130 cm
Højde: 125 – 130 cm
Længde: 235 – 260 cm
Midi-halmballer
Bredde: 120 – 130 cm
Højde: 85 – 90 cm
Længde: 235 – 260 cm
Undgå at halmen bliver afvist ved levering
Halmballer med huller
Huller i halmballerne er tegn på meget dårlig stand. Den dårlige side af halmballen skal altid vende opad.
Fugt igennem halmballer
Det er ikke tilladt, at der er fugt ned igennem halmballerne. I tilfældet på billedet vil begge lag blive afvist.
En spejlkuppel, der hænger ned fra loftet, bliver brugt til at se på toppen af halmballerne (se evt. billede af kuplen længere nede på siden).
Våde halmballer
Halmballer må ikke være ødelagte af fugt.
Høj fugtighed i halmballer
Det må ikke være synlig fugt i halmballen udover de yderste 10 cm fra halmballens kant.
Deforme halmballer
Hvis halmballerne er deforme, er det svært at stable dem. Halmballernes form øger samtidig risikoen for, at de sætter sig fast i transportsystemet fra lager til kedel.
Runde, buede halmballer
Halmballens runde form gør det svært at stable dem oven på hinanden. Derfor bliver de afvist.
Grå halm er helt OK
Så længe halmballerne er tørre og overholder størrelseskravene, så kan kvaliteten godt godkendes.
Vækstlag kan accepteres
Det betyder ikke noget, hvis halmballen har et begyndende vækstlag på toppen, hvis halmballen overholder alle andre krav.
Farveforskelle godkendes
Når halmen er tør og holder formen, så accepterer vi leverancen.
Størrelseskrav
Højdeforskellen må ikke være mere end 5 cm
Væltede halmballer
Tjek kvaliteten af top- og bundhalmballer
Husk, at kontrollere tophalmballer og bundhalmballer inden levering - og at vende den dårlige side opad. De er tit i et grænsetilfælde i forhold til, om det kan anvendes til energiproduktion.
Halmballe med tyndt fugtlag kan accepteres
Den her halmballe vil blive accepteret, da det er tilladt, at der er fugt i de yderste 10 cm af halmballen.
Det er afgørende at den mørke kant er tør og fast
Hvis den mørke kant er tør og fast, bliver en halmballe som den her accepteret. Hvis den mørke kant er blød og våd, bliver den afvist.
Halm med for høj fugtighed afvises
Disse halmballer ligger lige over den tilladte grænse for fugt. Det her læs vil derfor blive afvist ved levering.
Pakker du halmen ind? Så kig her
Pas på yderhalmballerne
Halmballerne skal ikke udsættes for direkte regn og lignende. Derfor kan en løsning være, at pakke halmballerne ind.
Desværre kan indpakningen være presset så hårdt, at halmballerne bliver deforme.
Afrundede halmballer
Her er en afrundet halmballe. Den er typisk en tophalmballe i en wrappet, indpakket halmstak.
Den vil blive afvist ved levering, da de kan være svære at stable og ikke længere opfylder størrelseskravene.
Kondens og fugt i indpakningen
Er halmen våd, når den wrappes, medfører dette en væsentlig øget risiko for dårlig halmkvalitet.
Der dannes nemlig kondens i yderhalmballerne under indpakningen.
Vandindholdet skal være under 23 %
Når fugt bliver målt i halmen, må det gennemsnitlige vandindhold af to halmballer ikke være over 23 procent.
Halmballerne bliver målt individuelt
Når halmballerne er leveret, bliver vandindholdet i dem målt på individuelt niveau. Denne måling måler halmballen fra top til bund. På den måde kan man måle vandindholdet i hele halmballen.
Ved aflæsning kan kranerne måle vandindholdet ved hjælp af et mikrobølgesystem. Hver fugtmåling måler et gennemsnit på tværs af to halmballer, og der bliver målt i tre punkter for hver to halmballer.
Stikprøver inden levering
Inden halmballerne bliver leveret, vil der være stikprøver i form af visuel kontrol.
Undgå at halmballer bliver afvist
Kontrollanten har ifølge kontrakterne ret til at afvise halmballer, som ved visuel bedømmelse er under den normale godkendte kvalitet.
Det kan for eksempel være på grund af overfladefugt, snelag, frosne partier eller forrådnelse.
Vil du vide mere?
Alice Blak Iversen, energiproduktion
Telefon: 41 85 77 35
E-mail: iae@kredslob.dk
Ring eller skriv til os
Adresse
Ølstedvej 20
8200 Aarhus N