Gå til indhold

Hvad vil du gerne
søge frem?

Godt at vide om din fjernvarmepris i 2024

I en tid med inflation og højere priser er det desværre ikke muligt for Kredsløb at fastholde din nuværende fjernvarmepris i 2024.  

Din fjernvarmepris stiger 
Kredsløb ønsker fortsat at kunne levere stabil og driftssikker fjernvarme til dig, samtidig med at vi udvikler den i en grønnere og billigere retning.

Derfor er vi nødt til at hæve prisen på fjernvarme i 2024.

Alle kunder får direkte besked om prisstigningen den 25.-26. september.

Her kan du få et overblik over, hvad du skal betale, og hvorfor din varmeregning stiger i 2024.

Familie er samlet i køkkenet

Du får 4 varmeregninger om året

Du modtager en varmeregning 4 gange om året. Her betaler du abonnement, effektbidrag og varmeforbrug

Din varmeregning er højere om vinteren end om sommeren. Din regning afspejler nemlig dit forbrug, og når det er koldt udenfor, stiger varmeforbruget indenfor.

Abonnement

Abonnementet dækker de administrative omkostninger, der er ved at have fjernvarme. F.eks. at du kan ringe til kundeservice. 

Abonnementet bliver fordelt ud på de fire årlige varmeregninger. 

Abonnementsprisen stiger fra 900 kr. i 2023 til 910 kr. i 2024.

910 kr./år

Gældende pris i 2024

Effektbidrag

Effektbidraget er et fast årligt bidrag, som dækker udgifter til drift og vedligeholdelse af ledningsnettet og produktionsanlæggene. 

Effektbidraget afhænger af din boligs størrelse ifølge BBR.

Har du et lavenergihus kan du få rabat på effektbidraget. Huse bygget efter BR15 får automatisk 50 % rabat på effektbidraget.

Effektbidraget stiger fra 18,75 kr. pr. m2 i 2023 til 19,50 kr. pr. m2 i 2024.

19,50 kr./m2

Gældende pris i 2024

Forbrugsbidrag

Dit varmeforbrug bliver afregnet i kWh. 

Ifølge branchestandarden bruger en bolig på 130 m2 ca. 18,1 MWh (= 18.100 kWh) om året.

Men mange faktorer kan påvirke dit varmeforbrug. F.eks. din boligs størrelse, hvor godt den er isoleret og årstiden.

Prisen for dit varmeforbrug stiger fra 492,50 kr. pr. MWh i 2023 til 670 kr. pr. MWh i 2024.

0,67 kr. pr. kWh

Gældende pris i 2024

Priseksempler på fjernvarme i 2024

Hus - 130 m2

Forventet årligt forbrug: 18,1 MWh (= 18.100 kWh)

Abonnement: 910 kr.

Forbrug: 0,67 kr./kWh x 18.100 kWh = 12.127 kr.

Effektbidrag: 19,50 kr./m2 x 130 m2 = 2.535 kr.

Forventet årlig varmepris = 15.572 kr.

Det er en prisstigning på ca. 3.300 kr. om året

Hvis dit forbrug er lavere, betaler du mindre.

Lavenergi hus - 130 m2

Forventet årligt forbrug: 7,8 MWh (= 7.800 kWh)

Abonnement: 910 kr.

Forbrug: 0,67 kr./kWh x 7.800 kWh = 5.226 kr.

Effektbidrag: 9,75 kr./m2 x 130 m2 = 1.267,50 kr.

Forventet årlig varmepris = 7.403,50 kr.

Det er en prisstigning på ca. 1.500 kr. om året

Et enfamiliehus fra 2015 eller nyere har et gennemsnitligt varmeforbrug på 60 kWh (0,06 MWh) pr. m2 om året.

Hvis dit forbrug er lavere, betaler du mindre.

Lejlighed - 80 m2

Forventet årligt forbrug: 8 MWh (= 8.000 kWh)

Abonnement: 910 kr.

Forbrug: 0,67 kr./kWh x 8.000 kWh = 5.360 kr.

Effektbidrag: 19,50 kr./m2 x 80 m2 = 1.560 kr.

Forventet årlig varmepris = 7.830 kr.

Det er en prisstigning på ca. 1.400 kr. om året

Hvis dit forbrug er lavere, betaler du mindre.

Se prisudviklingen for fjernvarme

Varmeprisen kan svinge fra år til år

Energitilsynet har slået fast, at et overskud (overdækning) eller et underskud (underdækning) i fjernvarmeforsyningen i ét år som udgangspunkt skal afregnes i det følgende års varmepris.

Traditionelt ændres prisen ved årsskiftet, men Kredsløb har også mulighed for at ændre taksten, når prisen på varme stiger eller falder. Derved kan store prisudsving minimeres.

Prisudvikling de seneste 10 år

Her kan du se, hvordan fjernvarmeprisen har udviklet sig de seneste 10 år. 

Diagrammet viser takstudvikling. Taksterne er vist som indeks, med udgangspunkt i 2013 (2013 = indeks 100). 

Prisen er inklusiv statsafgifter, moms mv. og er korrigeret for inflation. 

Derfor stiger prisen på fjernvarme i 2024

Lavere pris på salg af el og dyrere brændsel. Det er to grunde til, at det desværre ikke er muligt for Kredsløb at fastholde din nuværende fjernvarmepris i 2024.

På Kredsløb Energipark Lisbjerg producerer vi el og fjernvarme. Den strøm sælger vi videre - og overskuddet herfra kommer dig til gode.

Sidste år betød en ekstraordinær stor indtjening på el bl.a., at fjernvarmeprisen kunne holdes i ro på trods af stigende priser på brændsel.

Det kan vi desværre ikke i år, da el-prisen har været lavere og træpillerne dyrere.

Fremtidens varme skal være grøn og stabil

Kredsløb ønsker fortsat at kunne levere stabil og driftssikker fjernvarme til dig, samtidig med at vi udvikler den i en grønnere retning.

I 2030 vil Kredsløb være uafhængig af træpiller. Derfor er vi bl.a. ved at anlægge geotermiske fjernvarmeanlæg i Aarhus, som skal levere 20 % af fjernvarmen fra 2030.

Geotermisk varme er vedvarende energi, som kan bruges hver dag året rundt og er uafhængig af vind og vejr. Det er på sigt bedre for både klimaet og prisen på din fjernvarme.

I det hele taget fortsætter Kredsløb arbejdet med at gøre fjernvarmen i Aarhus endnu grønnere. Det er en langsigtet investering i både klima og stabil fjernvarme.

Kontakt os helt uforpligtende

Har du spørgsmål om din fjernvarme?

Vi sidder klar til at hjælpe mandag-fredag kl. 8-15

Tlf. 77 88 10 10

 

Ring til os

Du kan skrive til os døgnet rundt. Vi svarer dig hurtigst muligt.

Send os en mail på kundeservicevarme@kredslob.dk 

Skriv til os