Gå til indhold

Hvad vil du gerne
søge frem?

Se de nye beholdere på din genbrugsstation

I 2023 begynder vi at sortere mere i Aarhus.

Derfor får aarhusianerne en tredje affaldsbeholder - og allerede nu er det muligt at se de nye beholdere på alle genbrugsstationerne i kommunen.

Uanset om du skal i gang med at bygge bolig, indkørsel, carport eller et nyt beholderskjul, er der god grund til at svinge forbi din nærmeste genbrugsstation i den kommende tid.

Her har du nemlig mulighed for at se, hvordan opstillingen bliver i din indkørsel eller carport, når vi som led i Folketingets klimaplan skal sortere mere og går fra to til tre beholdere med i alt fem rum i andet halvår af 2023.

”Hvis man er i gang med at bygge ny indkørsel eller laver den eksisterende om med en dedikeret plads til affaldsbeholderne, er det oplagt at gøre plads til den ekstra beholder allerede nu. Og her giver det ofte bedst mening at se tingene i virkeligheden fremfor kun at forholde sig til tegninger og mål," forklarer Lene van der Raad, der er chef for genbrug og energi hos Kredsløb.

Tre sorte beholdere

Det er planen, at borgerne skal have tre sorte beholdere. I den forbindelse er det ambitionen at genbruge så mange som muligt af de eksisterende sorte beholdere.

De nuværende grønne beholdere til restaffald udskiftes til en sort beholder med en skillevæg til madaffald og restaffald.

Beholderudstillingen er tilgængelig på alle Kredsløbs seks genbrugsstationer i åbningstiden frem til sommeren 2023.

Udover beholderudstillingen kan du finde information, spørgsmål og svar om affaldssorteringen i 2023 på Kredsløbs hjemmeside.

Pressekontakt

Skriv til os

Pressetelefon: 77 88 05 23
(modtager ikke sms’er)

Pressetelefon