Vi medvirker til at føre strategien ud i livet. Vi vil styrke det nye Kredsløb på de indre linjer. Vi vil arbejde med vores organisering, arbejdsmiljø, sikkerhed, effektivitet, digitalisering og kommunikation.
Et godt arbejdsliv, på både kort og langt sigt, kræver et sundt arbejdsmiljø og bidrager både fysisk og psykisk til at fremme de ansattes arbejdsglæde, trivsel og at ingen bliver syge af at gå på arbejde.
Det gode arbejdsliv skabes i fællesskab og er et fælles ansvar for både medarbejdere og ledere.
For at vi som organisation kan nå den fælles ambition om det gode arbejdsliv, er det vigtigt, at vi trives og oplever tillid og retfærdighed i vores relationer på arbejdspladsen og i vores samarbejde med kunderne samarbejdspartnere og hinanden.
Det gode arbejdsmiljø og kvalitet i løsningen af kerneopgaven er hinandens forudsætninger.