Gå til indhold

Hvad vil du gerne
søge frem?

Sølvpapir

Alufolie, Stanniol
Ved dit hjem Se hele listen
Genbrugs-station Se hele listen
Beskrivelse
Rent sølvpapir afleverer du sammenkrøllet i beholderen til ’Metal’ hjemme, hvor du bor. Sølvpapiret behøver ikke være helt rent, men sørg for at fjerne de værste madrester eller andet snavs. Er det meget beskidt eller brændt, skal det afleveres som restaffald.

Sølvpapir kan også afleveres på genbrugsstationen i containeren til ’Jern & metal’.

Sølvpapir bliver til ny aluminium

Når du sorterer sølvpapir, bliver det genanvendt til produktion af ny aluminium. En rulle med 20 meter sølvpapir indeholder 173 g rent aluminium.  

Du behøver ikke rengøre dit sølvpapir for at sortere det - sørg blot for at de værste madrester er væk.

Aluminium kan genanvendes i det uendelige

... og du beskytter klodens naturlige mængder ved at sortere dit sølvpapir.  

Ved at genanvende aluminium fra f.eks. sølvpapir sparer vi 95% af den energi, der skal bruges til at udvinde ny aluminium.  

Undgå sølvpapir

Brug så vidt muligt noget andet end sølvpapir. F.eks. belaster sølvpapir miljøet 30 gange så meget som madpakkepapir. Du kan bruge glas, bøtter eller bivokspapir, når du skal gemme mad i køleskabet. Du kan også købe genbrugsfolie, som er lavet genanvendt aluminium.   

Hvad bliver det til?

Metal sorteres i jern og aluminium. Hver metaltype smeltes og laves til støbeplader eller -barrer, som kan bruges til at fremstille nye produkter.   

Aluminium kan blive til nye dåser, stegepander, ringeklokker, cykler og meget andet.   

Jern kan bl.a. genanvendes til bildele, trådnet og byggematerialer.  

Tak for at du sorterer! Det er vigtigt, fordi ...

Hvis metal ender i restaffaldet, bliver det brændt, og metallet ender i asken.

Herfra kan det stadig hentes ud for at blive genanvendt, men kvaliteten bliver dårligere – og det er energikrævende og dyrt.

Det er derfor vigtigt at sortere metal som metal.  

Vil du gerne skabe mindre affald?

Så sørg for at aflevere metal for sig.

Aluminium er i princippet et udødeligt materiale og kan smeltes om og bruges igen og igen.

Det kræver meget mindre energi, end når det skal udvindes fra miner – og faktisk er 75 % af det aluminium, som er udvundet, stadig i brug. 

Hent sorteringsguide ned som app på din telefon

Vidste du, at du kan hente sorteringsguiden ned som en app på din telefon? På den måde har du altid sorteringsguiden lige ved hånden. 

Se videoen her, eller følg guiden trin for trin nedenfor. 

Brug sorteringsguiden som app

Få vist sorteringsguiden på din hjemmeskærm

Sådan gør du på iOS

  1. Åbn kredslob.dk/sorteringsguiden i din Safari-browser.
  2. Tryk på upload ikonet nederst, som hvis du vil dele siden.
  3. Vælg ”Føj til hjemmeskærm”.
  4. Sorteringsguiden kan nu tilgås som en ”app”, ligesom andre apps på din mobil.

Sådan gør du på Android

  1. Åbn kredslob.dk/sorteringsguiden i din Chrome-browser.
  2. Tryk på de tre prikker i øverste højre hjørne, som fører til dine indstillinger.
  3. Vælg ”Installer app” og tryk ”Installer”.
  4. Sorteringsguiden kan nu tilgås som en ”app”, ligesom andre apps på din mobil.