Gå til indhold

Hvad vil du gerne
søge frem?

Brug de nedgravede beholdere i midtbyen som virksomhed

Alle virksomheder har pligt til at være tilmeldt en affaldsløsning. 

Har du en mindre virksomhed i Aarhus C med affald, som i mængde og typer svarer til en husholdning, så kan virksomheden blive tilmeldt de nedgravede beholdere i midtbyen. 

Har din virksomheder andre typer eller større mængder affald, skal du stedet kontakte en udbyder af affaldsløsninger til erhvervsaffald.

Sådan skal affaldet sorteres

I skal tilmeldes alle affaldstyper i midtbyen. Både restaffald, madaffald og genanvendeligt affald.

Affaldet skal sorteres for, at flere materialer kan blive genanvendt. Noget affald må afleveres sammen, fordi det bliver eftersorteret senere.

Affaldet skal derfor fordeles i 5 rum eller affaldsbeholdere.

Sådan skal affaldet afleveres: 

  • Papir, pap og tekstilaffald
  • Plast & mad- og drikkekartoner
  • Glas og metal
  • Madaffald
  • Restaffald

I kan gøre det nemt for jer selv ved at sortere affaldet i 5 affaldsgrupper indenfor. 

Farligt affald

Der bliver i øjeblikket arbejdet på en løsning, så dem, der bruger den nedgravede beholdere i midtbyen, også kan aflevere batterier, elpærer og andet farligt affald.

Indtil da kan farligt affald afleveres på Godsbanen Nærgenbrugsstation.

Bliv tilmeldt de nedgravede beholdere i midtbyen

For at få din virksomhed tilmeldt de nedgravede beholdere i midtbyen, skal du blot udfylde og sende denne formular.

Du bliver kontaktet i løbet af 5 arbejdsdage. 

Se hvad det koster for virksomheder at blive tilmeldt de nedgravede beholdere i midtbyen. 

Priser

Flere services til små virksomheder

Køb adgang til genbrugsstationerne

Som virksomhed skal du betale, når du afleverer affald på genbrugsstationerne.

Genbrugsstationerne tager imod stort set alt affald, som ikke er restaffald eller madaffald

Du kan købe adgang til genbrugsstationerne på forskellige måder, alt efter hvad der passer til virksomhedens behov.

Brug genbrugsstationen

Få hentet farligt affald

Kredsløb har mange års erfaring med at hente og håndtere kritisk risikoaffald og andet farligt affald fra læger, tandlæger, dyrlæger, apoteker, tatovører og andre virksomheder. 

Som virksomhed kan du også bestille UN-godkendte emballager til farligt affald hos Kredsløb.

Mere om farligt affald

Hjælp til sortering

Vil du gøre det nemt for dig selv og dine medarbejdere at sortere affaldet rigtigt, så kan du downloade piktogrammer og vejledninger her.

De  er lige til at printe eller bestille fra trykkeri, f.eks. som klistermærker. 

Download piktogrammer
Få succes med jeres sortering

6 tips til god affaldssortering i jeres virksomhed

Hvilke slags affald har I?


Hvor har I papir og pap? F.eks. printerrum, kontorområder og kreative områder.
Hvor har I glas og metal, plast, mad- og drikkekartoner? F.eks. køkken og omklædningsrum.
Hvor har i madaffald og restaffald? F.eks. køkken og toiletter.

Hvor meget har I af hver type affald hvert sted?

Det giver en idé om, hvor I har brug for skraldespande indenfor, og hvor store de skal være.

Hvem skal tømme?


Er det jeres rengøringspersonale, og er deres rengøringsvogn indrettet til sortering?
Tjek kontrakter og arbejdsforhold for krav til arbejdsmiljø og f.eks. tillæg til kontrakter.

Er det brugere, der skal tømme en mindre skraldespand fra et lokale til en større i et gangareal?

Det kan betyde noget for, hvor mange skraldespande I skal købe.

Antal og placering


Hvor er der behov for hvilke skraldespande indenfor?

Beslut hvor langt I vil have folk skal gå med affaldet. Lang gåtur giver dårligere sortering.
Skal f.eks. hvert kontor have spande til alle typer affald eller kun på gangen?

Tag højde for jeres brugere. F.eks. skal børn kunne nå skraldespandene. 

Køb skraldespande


I bestemmer selv hvor mange og hvilke typer skraldespande, I vil købe. 

Udgifterne skal I selv betale, og I beslutter selv, hvordan I vil købe dem.

I kan downloade piktogrammer til skraldespandene på kredslob.dk/printselv

Sæt skraldespande til sortering op indenfor, når I har fået affaldsbeholdere til sortering udenfor.

Giv viden til tømmerne


Når I har sat alle skraldespande op, så sørg for, at jeres affaldstømmere ved, hvad de skal gøre. 

Sorteringen er først en succes, når det affald, som er blevet sorteret indenfor, ender i de rigtige beholdere udenfor. 

Jeres affaldstømmere skal derfor tilpasse deres arbejdsgange, så det passer med den nye sortering.

Husk at kommunikere


Sæt piktogrammer på skraldespandene, så det er let at sortere.

Fortæl medarbejderne, at nu er sorteringen i gang. 
Fortæl også, hvor de kan stille spørgsmål og komme med input og forbedringer.  

Brug f.eks. opslagstavler, plakater eller nyhedsbreve til at fortælle, hvordan det går. Det kan ses på sorteringen, når medarbejderne ved, at deres indsats nytter og bliver bemærket.

Har du spørgsmål?

Skriv til os, hvis du har spørgsmål 

kundeservicegenbrug@kredslob.dk 

Skriv til os

Du kan også ringe til os alle hverdage kl. 9-14.

Telefon 77 88 10 10

Ring til os