Gå til indhold

Skabe til farligt affald

Kredsløb tilbyder affaldsskab til farligt affald for alle, der har en privat, fælles affaldsløsning.

Skabene til farligt affald kommer i to forskellige størrelser med enten 4 eller 6 røde kasser. 

Læs mere om løsningen her. 

Fakta om skabene

Skab med 4 kasser

 

  • Højde: 119 cm Bredde: 73 cm Dybde: 48 cm
  • Vægt: 40 kg
  • Én låge
  • Åbnes med en børnesikret trykknap
  • Har justerbare ben, så det kan stå stabilt og blive op til 3 cm højere
  • Har skinne bagpå, så det kan fastgøres
  • Leveres med beslag, så det kan fastgøres til belægningen.

 

Skabet skal stå fast og stabilt, hvis tømningen skal sikres. Vi anbefaler, at skabet enten fastgøres i ryggen eller til belægningen.

Skab med 6 kasser

 

  • Højde: 119 cm Bredde: 103 cm Dybde: 48 cm 
  • Vægt: 54 kg
  • To låger
  • Åbnes med en børnesikret trykknap
  • Har justerbare ben, så det kan stå stabilt og blive op til 3 cm højere
  • Har skinne bagpå, så det kan fastgøres 
  • Leveres med beslag, så det kan fastgøres til belægningen.

 

Skabet skal stå fast og stabilt, hvis tømningen skal sikres. Vi anbefaler, at skabet enten fastgøres i ryggen eller til belægningen.

Sådan bruger I skabet

Skabet indeholder røde kasser til farligt affald, som beboerne selv skal putte deres affald i.

Skabet er børnesikret og åbnes ved at klemme trykknapperne ind og dreje håndtaget.

Sådan leverer Kredsløb skabet

Som udgangspunkt skal skabene stå ved en affaldsø medmindre andet er aftalt. 

Kredsløb stiller skabet, så det overholder vores regler for tømning. Vi tager ikke hensyn til øvrig lovgivning ved levering. 

Det er jeres ansvar at fastgøre og sikre skabet. Inden for affaldsøen må I gerne flytte skabet, så længe det stadig overholder vores krav til adgangsveje og placering. 

I en af skabets kasser ligger vi et monteringssæt bestående af to beslag til fastgørelse af skabet. 

Krav til placering og adgangsveje

Hvordan skal skabet placeres?

Adgangskrav og placering

Krav til placering

Placeringen af skabet er vigtig for en fremtidig brugertilfredshed og hensigtsmæssig drift

  • Vi anbefaler en placering, som minimerer beboernes gangafstand til skabet
  • Som udgangspunkt skal skabet placeres ved en affaldsø eller i en sorteringsgård. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal placeringen aftales med Kredsløb
  • Kræver placeringen godkendelse af myndigheder eller andre, skal I selv sørge for godkendelsen.

Krav til adgangsvejen

Skabet til farligt affald skal være til at tømme for renovatøren, så adgangsvejen skal være i orden. Adgangsvejen er strækningen fra skabet til kørevejen.

  • Adgangsvejen, døråbninger og låger på adgangsvejen skal være mindst 1 meter bred og have en frihøjde på 2 meter
  • Er der døre eller låger på adgangsvejen, skal de kunne holdes åbne med krog eller anordning.
  • Der må ikke være trin eller trapper på adgangsvejen
  • Hældninger på adgangsveje, der overstiger 10 % (10 cm pr. løbende meter), skal godkendes af Kredsløb
  • Der skal være minimum 1,40 meter friareal foran skabet
  • Om vinteren skal adgangsvejen til skabet være velbelyst, og der skal være ryddet for sne og gruset/saltet
  • Hvis standpladsen med beholdere på hjul er godkendt til affaldsbeholdere, vil den også være godkendt til skabet
  • Skabet skal være tilgængelig på tømningsdagen. Er der lås, skal der være givet oplysning om kode eller nøgleordning.

Placering i indhegning

Vil du placere skabet i en indhegning, kan du her læse om minimumsmålene for placeringen.

Hvis minimumsmålene ikke er overholdt, kan renovatøren ikke tømme beholderne eller skabet.

 

Sådan skal skabet placeres

 

Placering i indhegning

  • Der skal være 10 cm afstand til beholdere på hjul, så renovatøren stadig kan få beholderne ud fra indhegningen
  • Der skal være minimum 140 cm friareal foran skabet.

Placering uden for indhegning

  • Der skal være minimum 140 cm friareal foran skabet
  • Åbningen ind til beholderne skal stadig være 120 cm (for beholdere på 660 L)
  • Skabet skal stå på fast og stabilt underlag.

 

Sådan må skabet ikke placeres

  • Skabet må ikke stå i vejen for, at renovatørerne kan tømme beholderne
  • Skabet må ikke spærre noget af døråbningen
  • Der skal være 140 cm friareal foran skabet.

Afstand til kranmateriel

Der skal minimum være 100 cm fra dækpladen til skabet. Afstandskravet er det samme for alt andet kranmateriel.

Montering af skab

Skabet skal stå fast og stabilt, hvis tømningen skal sikres. Vi anbefaler, at skabet enten fastgøres i ryggen eller til belægningen.

Montering op ad facade, plankeværk eller lignende

Der findes fire skruehuller til montering på skabets bagside.

De fire skruehuller går gennem afstandslister på skabets bagside. Listerne på skabets bagside er 2 cm dybe.

Det er grundejers ansvar at finde bolte/skruer, som passer til beslaget. 

Montering af fritstående skab på flisebelægning eller lign. 

Et monteringssæt består af to beslag. Der monteres kun beslag på to af skabets fire ben.

Beslaget placeres så dets munding griber om skabets fod og samtidig har fast underlag under skruehullet (undgå løst underlag og revner).

Beslagene monteres på fødderne diagonalt forskudt af hinanden.

Det er grundejerens ansvar at finde bolte eller skruer, som passer til belægningen.

I en af skabets kasser ligger der et monteringssæt til fastgørelse af skabet. 

Sådan bliver skabet tømt

Skabet tømmes automatisk med en fast frekvens f.eks. 2, 3 eller 4 gange om året.  Du kan se hvornår i tømmekalenderen på kredslob.dk/tommeplan

Når renovatøren skal tømme skabet, må hver kasse maks. veje 4 kg, og lågene skal kunne lukkes på kassen. Sørg eventuelt for at fordele det farlige affald i de forskellige kasser, så renovatøren kan tømme skabet uden problemer. 

Hvis skabet er fyldt før tid, kan der bestilles en ekstra tømning.

Hvad kan afleveres i skabet?

Her kan du se nogle af de ting, man typisk bruger derhjemme, som skal afleveres i skabet til farligt affald.

Hvad kan afleveres i skabet?

  • Spraydåser
  • Kemikalieflasker
  • Malingrester
  • Småt elektronik
  • Elpærer (i pose)
  • Batterier (i pose)

Hvad kan ikke afleveres i skabet?

  • Fyrværkeri
  • Ammunition
  • Medicinrester
  • Gaspatroner
  • Kanyler 
Print selv

Materiale til ejendommens beboere

Når skabet leveres, er der foldere med sorteringsvejledning i en af kasserne i skabet. Disse er til ejendommen beboere. Du kan også finde materiale her.

Plakat til skabenes lokation

Har I brug for en ekstra A4-plakat, der beskriver hvor jeres skabe står? 

Så kan I downloade og printe plakaten her. 

Hent plakat

Folder til beboerne

Her kan du se den folder, som beboerne modtager i e-Boks. 

Den indeholder en masse brugbar information om ordningen og farligt affald. 

Læs folder

Folder til de engelsktalende beboere

Her kan du se folderen på engelsk. Du er velkommen til at sende den rundt til dine engelsktalende beboere. 

Den indeholder en masse brugbar information om ordningen og farligt affald. 

Læs folder på engelsk

Har du spørgsmål?
Vi sidder klar til at hjælpe dig

Har du spørgsmål til ordningen, er du velkommen til at skrive til os på kundeservicegenbrug@kredslob.dk

Vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt.