Gå til indhold

Hvad vil du gerne
søge frem?

Skift fra elvarme til fjernvarme

Elvarme er en dyr måde at opvarme din bolig på, og Energistyrelsen anbefaler at skifte til fjernvarme, hvis det er muligt.

Her finder du viden og vejledning, hvis du overvejer at skifte fra elvarme til fjernvarme.

Pige ligger og læser på stuegulvet

Energistyrelsen anbefaler at skifte til fjernvarme

Elvarme er en af de dyreste måder, du kan opvarme din bolig på.

Energistyrelsen anbefaler derfor at skifte til fjernvarme i områder, hvor det er muligt. Fjernvarme er nemlig en af de billigste og mest klimavenlige varmeformer.

Hvad kræver det at skifte fra elvarme til fjernvarme?

Når du skifter til fjernvarme fra elvarme, skal du have sat et vandbårent anlæg, op, f.eks. radiator eller gulvvarme.

Det har VVS-installatøren helt styr på, og det er faktisk nemmere, end du tror. F.eks. med gulvpaneler, som rørene kan gemmes bag.

Vil du vide mere?
Hos Bolius kan du læse artiklen om et ægtepar, der har skiftet til fjernvarme og fået meget mere komfort.

Du kan også læse mere på Energistyrelsens side om elvarme. 

Radiator eller gulvvarme - du har flere muligheder

Der findes flere løsninger, når du vil skifte til fjernvarme og dermed har brug for et vandbårent anlæg som radiator eller gulvvarme. Nogle er mere omfattende end andre.

Nogle af de nemmere løsninger er synlige rør, rør skjult i paneler eller gulvvarme lagt oven på det eksisterende gulv.

Kontakt en VVS-installatør, hvis du vil vide mere.

Kan det betale sig at skifte til fjernvarme?

Det korte svar er, at din investering i fjernvarme er tjent hjem på 8-15 år.

Hvor længe det tager afhænger bl.a. af dit varmeforbrug, husets energimærke og hvilken løsning du vælger i dit hus (gulvvarme eller radiatorer).

Når du skal fjerne en el-radiator

I en bolig, som er opvarmet med el, skal du være opmærksom på de el-udtag, der er ved el-radiatorerne.

Disse el-udtag skal enten sløjfes eller måske bruges som almindelige stikudtag, når du har fået nye radiatorer med vand.

Alt det kan en el-installatør hjælpe dig med.

Kontakt os helt uforpligtende

Har du spørgsmål eller vil du have et tilbud?

Ring til os på tlf. 77 88 02 50 (man-fre. kl. 8-15)

Skriv til på mail SalgOgMarketing-Varme@kredslob.dk

Kontakt os