Gå til indhold
Fire personer i stue

Få mere ud af din fjernvarme

Her på siden kan du få gode råd og tips til at få endnu mere ud af din fjernvarme og varmeforbrug.

Sådan virker din fjernvarme

Når dit hus er tilsluttet fjernvarmen, kommer der varmt vand ind til din grund. Hvor varmt vandet er afhænger af, hvor langt der er ud til rørene i vejen.

Når vandet har afgivet sin varme i din bolig, bliver det ført ud igen og tilbage til os, hvorefter vi varmer det op igen - og processen starter forfra.

Du kan selv aflæse dit forbrug med kontrolarket

Hos Kredsløb har vi fjernaflæste målere. Det betyder, at vi helt automatisk aflæser dit forbrug. Du kan også selv kan aflæse, notere og følge dit forbrug.

Notér dit forbrug i "kontrolarket"

Vi har lavet en skabelon, hvori du selv kan notere dit varmeforbrug og andre forsyninger, så som el og vand. 

Få styr på din returtemperatur

Når fjernvarmevandet har gjort sit arbejde i dit hjem, bliver det ført tilbage til varmeværket. Den temperatur vandet har på vej tilbage kaldes returtemperatur.

Returtemperaturen skal helst være under 40°C. Så er varmen nemlig blevet udnyttet godt.

Tjek dine radiatorer og dit fjernvarmeanlæg

Bliver din radiator ikke varm, når du skruer op for den?  Så kan det være, at den skal luftes ud, eller at ventilnålen i termostaten har sat sig fast. 

Her kan du se, hvordan du ordner begge ting. 

Du kan også lære dit varmeanlæg at kende, så du kan tjekke, om det fungerer, som det skal.

Tips og tricks til dit varmeforbrug

Hvor meget bruger man typisk på fjernvarme om året?

Der er mange faktorer, der påvirker dit varmeforbrug. Det afhænger af, hvor godt din bolig er isoleret. Jo bedre den er isoleret, jo mindre varme kommer du til at bruge på at holde den varm. Størrelsen på din bolig er også vigtig. Jo større bolig, jo mere energi kræver det at opvarme den.

Årstiden spiller også ind, da du bruger mindre varme om sommeren. 

Sådan tjekker du, om dit varmeforbrug ligger over eller under gennemsnittet

Du kan  tjekke dit varmeforbrug på  Min Varme.

Du kan sammenligne dit forbrug med andre boliger af samme type i grafen herunder. 

Hvordan læser jeg grafen?

I din opgørelse skal du finde punktet “Opgørelse Varme” og derefter linjen “Varmeforbrug”. Dernæst finder du dine m2 i linjen “Effektbidrag”. Oplysningerne stammer fra BBR-Registeret. 

Dividér dine kWh med m2. Tallet kan du sammenligne med din boligtype og se, om du bruger mere eller mindre varme end gennemsnittet i samme type bolig som din egen. 

Det vejledende energiforbrug dækker både opvarmning af din bolig og opvarmning af det varme vand.

Hvis din varme svigter ...

Hvis din radiator ikke varmer så meget, som den bør, kan det skyldes, at der er luft i din radiator, eller at ventilnålen i termostaten har sat sig fast. Nedenfor viser vi dig, hvordan du selv kan fikse det.

Hjælper det ikke, så kontakt os på telefon 77 88 10 10.

Undgå varmesvigt

Du kan selv være med til at forebygge varmesvigt. Det gør du bedst ved at få en autoriseret VVS-installatør til regelmæssigt at tjekke din varmeinstallation, så du slipper for at fryse på grund af eventuelle utætheder, en tilstoppet snavssamler, defekte termostatventiler eller andre problemer.

Det er også en god idé at tjekke, om der er kalkaflejringer i vandvarmeren. Er vandvarmeren kalket til, virker den ikke optimalt.

Kvinde i strikket trøje med tekrus i hænderne

Hvis din radiator ikke vil varme

Du behøver ikke bekymre dig om utæthed

Hvis der opstår utætheder eller lækager, kontakter vi dig.

Vi overvåger konstant fjernvarmeledningen, og spotter vi en utæthed på din varmeinstallation, sørger vi for, at du får besked. 

Husk at give os dine oplysninger

Enten ringer vi til dig, hvis det er akut, ellers får du besked i din e-Boks. I nogle tilfælde sender vi en montør ud til dig for at afbryde fjernvarmen, så skaden ikke udvikler sig.

Det er en god idé at sikre, at vi har dine kontaktoplysninger på Min Varme. 

Medarbejdere står ved computer og kigger på kort

Har du grønt vand?

Hold øje med det grønne vand

Kommer der grønt vand ud af en varmtvandshane, er det tegn på, at der er en utæthed, hvor der trænger drikkevand ind i fjernvarmesystemet.

Drikkevand er kalkholdigt og vil over tid tilkalke fjernvarmesystemets varmevekslere, så de bliver ineffektive.

Næste skridt er så at udbedre utæthederne.

Tjek din varmeinstallation

1. Luk for alle vandhaner i ejendommen. Bevæger hjulet på vandmåleren sig, kan det være tegn på en utæthed.

2. Luk for vandforsyningen ved hovedhanen (ved vandmåleren). Åbn nu for en vandhane til varmt vand. Kommer der vedvarende varmt vand/grønt vand ud af den varme hane, er der en utæthed.

Vaskemaskine og opvaskemaskine må ikke være i brug, når du foretager undersøgelserne.

Kontakt os

Ring til os, hvis du opdager grønt vand. Ring på 77 88 10 10

Til gengæld er der ingen grund til at kontakte dit vandselskab, hvis du opdager grønt vand.

Hvad er graddagetal?

Vejret har betydning for, hvor meget varme du bruger.

Graddagetal bliver brugt til at korrigere for vejret, når vi beregner dit forventede årsforbrug. 

Jo flere graddage, jo koldere har året været. 

Pige står ved radiator

Følg reglerne for reparation og udvidelser

Reparation og ændring af din varmeinstallation må kun foretages af en autoriseret VVS-installatør.

Visse ændringer skal anmeldes til Kredsløb. Normalt sørger din VVS-installatør for at gøre det, men du er ansvarlig for, at anmeldelsen sker.

Har du spørgsmål, du ikke kan finde svar på?

Skriv til os

Jo mere information vi har, desto bedre kan vi hjælpe dig. 

Send os dit spørgsmål eller udfordring, så vender vi hurtigt tilbage.

Ring 77 88 10 10

Du er også velkommen til at ringe til os. Vi kan hjælpe med alt fra spørgsmål til din regning eller tekniske spørgsmål om dit anlæg og måler.

Vi sidder klar ved telefonerne alle hverdage fra kl. 9-14.

Mangler du varme eller varmt vand?

Tjek ændringer i varmeforsyningen hjemme hos dig. Du kan også tilmelde dig SMS-service og få en SMS, hvis der opstår forstyrrelser af driften med din fjernvarme. Så ved du det på forhånd og kender årsagen.