Vi forventer, at varmepriserne falder efter 2030, fordi vi kan producere fjernvarmen mere effektivt og til en lavere pris.
Fjernvarme fra naturens kræfter
I Aarhus står vi over for at gentænke måden, vi producerer din fjernvarme på.
I fremtiden skal din fjernvarme primært komme fra vedvarende energikilder. Fra sol, vind, luft og varmen i undergrunden. Dermed bakker vi op om Aarhus Kommunes Klimastrategi og mål om at blive CO2-neutral i 2030.
For med vedvarende energi, kan vi sænke både priserne og øge forsyningssikkerheden.
Vi kan ikke gøre det alene. Fremtiden afhænger af vores fælles fremskridt. Af intelligente valg med respekt for nuet – og alt det, der kommer.
Vi er i gang og de første skridt er taget. Vi opdaterer denne side i takt med at arbejdet og planerne med fremtidens fjernvarme skrider fremad.
En æra er forbi
I dag kommer omkring halvdelen af fjernvarmen i Aarhus fra Studstrupværket, et kraftvarmeværk, der brænder importerede træpiller.
Men tiden er ved at rinde ud for det aldrende værk, og aftalen om at købe varme herfra udløber i 2030. Med udfasningen af produktionen fra kraftvarmeværket står vi nu over for at gentænke måden, vi producerer din fjernvarme.
Det er ikke bare en nødvendighed, men også en mulighed for at skabe en ny varmeproduktion, der sikrer, at du fortsat har adgang til stabil og prisfornuftig fjernvarme.
Varme fra jordens indre
Geotermi er en vedvarende energikilde, ligesom sol og vind. Et par kilometer under jordens overflade er der varmt vand, som kan pumpes op og bruges til fjernvarme.
Hvor vindmøller og solceller er afhængige af vejret, så er det varme vand i undergrunden en vedvarende energikilde.
Det kan vi udnytte til at gøre fjernvarmen i Aarhus endnu mere stabil.
Geotermi
Varme fra luften
Det er ikke kun med vindmøller, vi kan bruge luften omkring os til at lave fjernvarme.
Det gør vi også med luft-til-vand-varmepumper, som trækker luft ind og bruger strøm til at omdanne energien fra luften til at opvarme fjernvarmevandet, som ender hjemme hos dig.
Luft-til-vand-varmepumper
Varme og køling fra havvandet
Smarte varmepumper skal om sommeren bruges til at lave fjernkøling, samtidig med at den varme, der trækkes ud af bygningerne anvendes til fjernvarme. I de kolde måneder, hvor der ikke er brug for køling af bygninger, vil varmepumperne i stedet hente energi ud af havvandet. På den måde kan der produceres effektiv fjernvarme, når vi har mest brug for den.
Fjernkøling
Effektiv lagring af varme
I fremtiden skal forskellige former for el-drevne varmepumper producere en stor del af din fjernvarme. Da prisen på el svinger, spiller energilagring en afgørende rolle i fremtidens fjernvarme.
Store varmeakkumuleringstanke vil lagre varmen, når prisen på el er lav så den er billig at producere – og sende den ud til din radiator når strømmen er dyr. Ved at lagre varmen, forskyder vi nemlig fjernvarmeproduktionen fra fjernvarmeforbruget.
Varmeakkumuleringstanke
Varme fra CO₂-fangst
Selvom vi sorterer mere, vil der i mange år frem stadig være behov for at forbrænde og energiudnytte restaffald og halm, ligesom vi gør i dag.
Men fremover skal et nyt CO₂-fangstanlæg reducere udledningen fra fjernvarmeproduktionen. Denne proces skaber overskudsvarme, som vi på en effektiv måde kan udnytte til at lave fjernvarme. Det giver både mindre CO₂ i atmosfæren og en øget forsyningssikkerhed i fjernvarmesystemet.
CO₂-fangst
Varme fra Elkedler
Fungerer fuldstændig som den elkedel, der måske står på dit køkkenbord.
Varmebehovet varierer alt efter hvor koldt det er. For at være sikker på at kunne levere, selv når det er rigtigt koldt, har vi flere meget store elkedler, der hurtigt kan levere en stor mængde varme.
Lav varmepris
Vedvarende energi
Ved at bruge el til at producere din fjernvarme, mindsker vi en stor del af biomasseafbrændingen. I stedet kommer vi til at udnytte el fra bl.a. vind og sol.
Sikker forsyning
Ved at bruge flere energikilder til at lave din fjernvarme, kan vi veksle mellem dem. Så hvis prisen på strøm f.eks. er høj, kan vi i stedet skrue op for produktionen via en af de øvrige energikilder.
Fremtidens fjernvarme har mange facetter og skal tage hensyn til mange faktorer. Det kræver udsyn og udvikling - og frem for alt ansvarlighed på vejen fra afsøgning til afklaring.
Vi opdaterer denne side i takt med at arbejdet og planerne med fremtidens fjernvarme skrider fremad.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakt os på fremtidensfjernvarme@kredslob.dk.
Tal med os om fremtiden
FAQ - Fremtidens Fjernvarme
Hvorfor skal vi lave om i måden, vi producerer fjernvarme?
I dag kommer omkring halvdelen af fjernvarmen i Aarhus fra Studstrupværket, et kraftvarmeværk, der brænder importerede træpiller.
Men tiden er ved at rinde ud for det aldrende værk, og aftalen om at købe varme herfra udløber i 2030. Med udfasningen af produktionen fra kraftvarmeværket står vi nu over for at gentænke måden, vi producerer din fjernvarme.
Det er ikke bare en nødvendighed, men også en mulighed for at skabe en ny varmeproduktion, der skal sikre, at du fortsat har adgang til stabil og prisfornuftig fjernvarme.
Hvordan påvirker projektet min varmeregning?
Målet med Fremtidens fjernvarme er at sikre en stabil og konkurrencedygtig varmepris i fremtiden. Vi forventer, at varmepriserne falder efter 2030, fordi vi kan producere fjernvarmen mere effektivt og til en lavere pris.
Hvad er biomasse?
Biomasse er en fællesbetegnelse for alt biologisk materiale – fx træ, planterester og affald fra dyr og mennesker. I denne sammenhæng bruger vi ordet om de træpiller og den træflis, der afbrændes for at producere varme og strøm.
I Danmark er vi i dag enormt afhængige af store mængder træbaseret biomasse i vores el- og varmeforsyning. Faktisk viser en undersøgelse fra Danmarks statistik, at afbrænding af biomasse er en Danmarks største kilder til CO2 og står for ca. 31 % af vores samlede udledning.
Hvorfor udfases biomasse i fjernvarmeproduktionen?
I vores optik er det sund fornuft, at vi i nær fremtid stopper importen af træ, der fragtes på store skibe fra andre lande og i stedet udnytter den energi, der kan skabes via naturens kræfter i vores egen baghave – fra vind, sol og undergrund.
Netop fordi vi har gode muligheder for at udnytte lokale vedvarende energikilder, kan vi stoppe med at investere i nye anlæg baseret på biomasseafbrænding.
Vi vil dermed minimere brugen af biomasse i opvarmningen og mindske vores importafhængighed af energikilder udefra, men biomasse vil fortsat indgå som et mindre supplement i forsyningen sammen med det affald, der fortsat vil blive produceret.
Det handler ikke om at gå baglæns – men om at bygge bro mellem nutidens vel-integrerede løsninger og fremtidens ambitioner.
Vil biomasse stadig være en del af fremtidens fjernvarme?
I fremtiden minimerer vi brugen af biomasse, så det alene bliver lokalt halm som restprodukt sammen med det husholdningsaffald, vi alle sammen fortsat producerer.
Halmen vil blive udnyttet på Energipark Lisbjerg, der med sine blot 8 år stadig er et effektivt og topmoderne energianlæg, der formår at udnytte biomassen til fulde og mindsker behovet for investering i energianlæg, der i forvejen bliver en massiv post de kommende år.
Vi ser det som et supplement, der sikrer, at vi kan opretholde forsyningssikkerheden – både i spidslast-situationer, når det kolde vejr rammer os, eller når der er udfald på de øvrige anlæg. Ved fortsat at inkludere biomasse i et mindre omfang, skabes en alsidig forsyning, hvor det er nemmere at justere produktionen efter behov og fastholde konkurrencedygtige priser.