Gå til indhold

Skabe til farligt affald

Kredsløb tilbyder affaldsskab til farligt affald for alle, der har en privat, fælles affaldsløsning.

Skabene til farligt affald kommer i to forskellige størrelser med enten 4 eller 6 røde kasser. 

Læs mere om løsningen her. 

Hvad skal I stå for?

Jeres ansvar for skabet

  • Sikre adgangsvejen til skabet 
    Er du tilmeldt sms service, får du en sms dagen inden skabet tømmes. På tømningsdagen skal skabet være tilgængeligt.

  • Sørge for at affaldet passer i kassen 
    Fordel indholdet i kasserne, hvis det ligger ovenpå. Store ting, der står løst i skabet og ikke kan være i kassen, skal det afleveres på genbrugsstationen eller som storskrald.  

Det står kredsløb for 

  • Sætte låg på kasserne 
    Vi sætter låg på kasserne, når vi tømmer skabet.

  • Tømme skabet og udskifte de røde kasser 
    Skabet tømmes automatisk med en fast frekvens.  

  • Sikre, at materialet fungerer 
    Vi vedligeholder skabet og de materialer, der hører til.

Sådan bliver skabet tømt

Skabet tømmes automatisk med en fast frekvens f.eks. 2, 3 eller 4 gange om året.  Du kan se hvornår i tømmekalenderen på kredslob.dk/tommeplan

Når renovatøren skal tømme skabet, må hver kasse maks. veje 4 kg, og lågene skal kunne lukkes på kassen. Sørg eventuelt for at fordele det farlige affald i de forskellige kasser, så renovatøren kan tømme skabet uden problemer. 

Hvis skabet er fyldt før tid, kan der bestilles en ekstra tømning.

Udfordringer med skabet?

Hvis beboerne ikke bruger skabet korrekt, kan det betyde, at vi ikke kan tage affaldet med. Vi afhenter ikke:

  • Røde kasser over 4 kg eller kasser, der er overfyldte, så låget ikke kan lukkes.

  • Store løse genstande placeret i skabet – fx store malerbøtter (over 5 liter) eller stort elektronik.

  • Affald, der ikke hører til i skabet – fx lattergaspatroner, fyrværkeri, medicinrester m.m..

Sådan hjælper du beboerne

  • Brug vejledende materiale i og omkring skabet
    Benyt vores print-selv-plakat til skabe med fejlsorteringer.

  • Send digital post
    Hvis du kan sende e-mail eller beskeder ud, kan du henvise beboerne til www.kredslob.dk/skab, hvor de finder en enkel guide til korrekt brug af skabet.

Fakta om skabene

Skab med 4 kasser

 

  • Højde: 119 cm Bredde: 73 cm Dybde: 48 cm
  • Vægt: 40 kg
  • Én låge
  • Åbnes med en børnesikret trykknap
  • Har justerbare ben, så det kan stå stabilt og blive op til 3 cm højere
  • Har skinne bagpå, så det kan fastgøres
  • Leveres med beslag, så det kan fastgøres til belægningen.

 

Skabet skal stå fast og stabilt, hvis tømningen skal sikres. Vi anbefaler, at skabet enten fastgøres i ryggen eller til belægningen.

Skab med 6 kasser

 

  • Højde: 119 cm Bredde: 103 cm Dybde: 48 cm 
  • Vægt: 54 kg
  • To låger
  • Åbnes med en børnesikret trykknap
  • Har justerbare ben, så det kan stå stabilt og blive op til 3 cm højere
  • Har skinne bagpå, så det kan fastgøres 
  • Leveres med beslag, så det kan fastgøres til belægningen.

 

Skabet skal stå fast og stabilt, hvis tømningen skal sikres. Vi anbefaler, at skabet enten fastgøres i ryggen eller til belægningen.

Sådan bruger I skabet

Skabet indeholder røde kasser til farligt affald, som beboerne selv skal putte deres affald i.

Skabet er børnesikret og åbnes ved at klemme trykknapperne ind og dreje håndtaget.

Hvordan skal skabet placeres?

Hvad kan afleveres i skabet?

Hvad kan afleveres i skabet?

  • Spraydåser

  • Kemikalieflasker

  • Malingrester (Bøtter mindre end 5 liter) 

  • Småt elektronik

  • Elpærer (i pose)

  • Batterier (i pose)

Hvad kan ikke afleveres i skabet?

  • Fyrværkeri
  • Ammunition
  • Medicinrester
  • Gaspatroner
  • Kanyler 

Materiale til ejendommens beboere

Plakat til skabenes lokation

Har I brug for en ekstra A4-plakat, der beskriver hvor jeres skabe står? 

Så kan I downloade og printe plakaten her. 

Plakat til skabe med fejlsortering

Har i udfordringer med overfyldte kasser eller store ting i skabet?   

Print en A4-plakat, der beskriver hvordan skabet og kasserne skal bruges.

Folder til beboerne

Her kan du se den folder, som beboerne modtager i e-Boks. Den indeholder en masse brugbar information om ordningen og farligt affald. 

Folderen findes også på engelsk.

Har du spørgsmål?
Vi sidder klar til at hjælpe dig

Har du spørgsmål til ordningen, er du velkommen til at skrive til os på kundeservicegenbrug@kredslob.dk

Vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt.