Gå til indhold

Tænk affald og genbrug ind fra starten

Få en effektiv og fremtidssikret løsning til affald og genbrug til dit byggeri.

Når du planlægger boligbyggeri, eller renoverer, så tænk genbrug og affald ind fra starten.

Vi står klar til at hjælpe dig godt gennem processen.

Kom godt fra start

Når du planlægger byggeri er det vigtigt, at du overvejer følgende ting, inden du går i gang.

  • Affaldstyper: Hvilke affaldstyper skal håndteres i projektet?
  • Kapacitet: Hvor mange beholdere har du brug for?
  • Beholdertype: Hvilken slags affaldsbeholdere skal det være?
  • Placering: Hvor skal affaldsbeholderne stå?

Find al den info du har brug for her på siden.

Kontakt os inden du går i gang
Vi står klar til at hjælpe, og uanset om du bygger nyt eller renoverer, skal der laves en beskrivelse af den nye affaldsløsning.

Telefon: 77 88 11 22 

E-mail: projektgenbrug@kredslob.dk 

Så meget affald skal der være plads til i projektet

Husstand

F.eks. villa, lejlighed, klyngehus eller rækkehus

Beregn behovet for beholdere ud fra, at hver husstand afleverer:

  • Restaffald: 65 liter pr. uge
  • Madaffald: 10 liter pr. uge
  • Glas og metal: 20 liter pr. 14. dag
  • Plast, mad- og drikkekartoner: 60 liter pr. 14. dag
  • Papir, småt pap og tekstilaffald: 60 liter pr 14. dag
  • Farligt affald: Se nærmere under Beholdere til fælles affaldsløsninger.

Værelse

F.eks. kollegieværelse, ungdomsbolig eller lignende boliger under 40 m2

Der skal være beholderplads til, at hvert værelse afleverer:

  • Restaffald: 50 liter pr. uge
  • Madaffald: 5 liter pr. uge
  • Glas og metal: 10 liter pr. 14. dag
  • Plast, mad- og drikkekartoner: 40 liter pr. 14. dag
  • Papir, småt pap og tekstilaffald: 40 liter pr 14. dag
  • Farligt affald: Se nærmere under Beholdere til fælles affaldsløsninger.

Beholdere til fælles affaldsløsninger

Sådan placerer du affaldsbeholderne

Se krav til nedgravede beholdere og kuber

Nedgravede affaldsbeholdere og kuber tømmes med kranbil, så det er vigtigt, at der tages højde for det, når du etablerer og placerer beholderne.

Se krav til affaldsbeholdere på hjul

Affaldsbeholdere på hjul skal være nemme at komme til at tømme for skraldemanden, så adgangsvejen til og fra affaldsbeholderne skal være i orden.

Se krav for indsamlingsmateriel til farligt affald

Placering af dit materiel til farligt affald er vigtig for en hensigtsmæssig drift. 

Du skal derfor sørge for at overholde krav til både placering og adgangsvej, så renovatøren nemt kan komme til at tømme.

Få plads til mere affaldssortering med en sorteringsgård

Få mindre rod, mere genbrug og bedre affaldssortering med en velindrettet sorteringsgård.

Større bebyggelser kan med fordel etablere et praktisk sorteringsområde, hvor beboerne kan aflevere andet affald end det, der i forvejen bliver indsamlet.

Mange muligheder
Sorteringsområdet kan være stort eller lille, bemandet eller ubemandet. Det kan være hegnet ind eller indrettet i et rum i bebyggelsen.

Hjælpen er nær
Få råd og vejledning af Kredsløb, hvis du ønsker at etablere en sorteringsplads i din bebyggelse.

Print skilte
Vi har samlet alle skilte til sorteringsgården. Lige til at printe eller få trykt. Det hjælper beboerne og gør det samtidig nemmere at holde orden i sorteringsgården. 

Få en god løsning til:

  • Stort pap
  • Ting til genbrug
  • Elektronik
  • Stort jern og metal
  • PVC
  • Stort brændbart
  • Farligt affald
  • Hårde hvidevarer

Bygger du i Aarhus Midtby?

Hvis du bygger i Aarhus Midtby, er det som udgangspunkt Kredsløb, der leverer, drifter og vedligeholder affaldsordningerne.

Bygger du til private?
Dette betyder, at dine beboere som udgangspunkt skal benytte de offentlig nedgravede affaldsbeholdere på gaden. I området for offentlige nedgravede affaldsbeholdere er der tilslutningspligt.

Bygger du til erhverv?
Erhvervsaffald må ikke blandes med husholdningsaffald. Vi anbefaler derfor, at tænke arealer ind til håndtering af erhvervsaffald fra starten.

Kontakt os, hvis du skal bygge eller renovere i Aarhus Midtby på projektgenbrug@kredslob.dk eller tlf. 77 88 11 22

Se retningslinjer og regulativer

Retningslinjer for krantømninger

Regulativ for husholdningsaffald

Regulativ for erhvervsaffald

Kontakt os før du går i gang

Uanset om du bygger nyt eller renoverer, skal der laves en beskrivelse af den nye affaldsløsning. Beskrivelsen skal godkendes af Kredsløb, før du går i gang. Den bedste løsning finder vi sammen.

Skriv til os her eller ring til os på 77 88 11 22,  tast 2.

Sådan får du fjernvarme

Med fjernvarme får du stabil og energieffektiv opvarmning.

Vælg fjernvarme, hvis du ønsker en driftssikker og god økonomisk løsning, uanset om du skal byggemodne et større område eller ønsker at få etableret fjernvarme i en erhvervsejendom.