Gå til indhold

Miljødata for fjernvarme fra Kredsløb

Hos Kredsløb arbejder vi hele tiden for at fremtidssikre fjernvarmen. 

Her på siden finder du en samling af miljødata for fjernvarme fra Kredsløb. De er baseret på tal fra 2025.

Du kan bl.a. se Kredsløbs grønne omstillingsplaner og andelen af vedvarende energi i fjernvarmen.

Du kan også beregne, hvordan du som kunde hos Kredsløb påvirker miljøet med dit fjernvarmeforbrug.

Fjernvarme fra Kredsløb i forhold til andre energikilder

Her kan du se CO2-udledningen ved fjernvarme fra Kredsløb i 2025 sammenlignet med alternative former for opvarmning.

Trafiklys-modellen (rangeringsmodellen) er lavet af Energistyrelsen for at gøre fjernvarmeforbrugere opmærksomme på, hvor grøn deres fjernvarme er. 

  • Rød = Større CO2-udledning end et gasfyr

  • Gul = Mindre CO2-udledning end et gasfyr

  • Grøn = Mindre CO2-udledning end en luft-til-vand-varmepumpe

I 2025 var CO2-udledningen ved fjernvarme fra Kredsløb GRØN

Varmeproduktion i 2025

Oversigten viser, hvor meget varmeenergi der blev produceret af hver enkelt brændselstype i 2025.  

I grafen kan du se, hvordan den producerede varme fordeler sig på brændsler hen over året.

Klik her for at se flere detaljer om hver enkelt anlægstype og Kredsløbs grønne omstillingsplaner.

Affald (+ biogas)

755.120 MWh = 25 %

Træpiller

1.307.148 MWh = 44 %

Halm og flis

677.904 MWh = 23 %

Varmeproduktion baseret på el

164.997 MWh = 5 %

Brændselsfrit (f.eks. overskudsvarme og geotermi)

75.374 MWh = 3 %

Kul

0 MWh = 0 %

Olie

19.723 MWh = 1 %

I alt 

3.000.265 MWh

Søjlediagram der viser årets produktionen af fjernvarme fordelt på varmekilder
Kvinde sidder på den uendelige bro og kigger ud over vandet

0,85

Effektivitetsfaktor

Effektivitetsfaktoren angiver, hvor meget primær energi (fx. el eller brændsel) vi som fjernvarmeselskab skal bruge for at levere 1 kWh varme hjem til din bolig. 

Når tallet er under 1 betyder det, at vi leverer mere varmeenergi til dig, end vi køber ind i form af brændsel og el. Det kan primært lade sig gøre fordi vi har mange effektive produktionsanlæg med samproduktion af el og varme, som giver bedre udnyttelse af brændsel og derfor en bedre effektivitet på varmeproduktionen.

Grønne omstillingsplaner

Affald

Affaldsenergi Lisbjerg

  • Anlægstype: Kraftvarme (eksisterende)

  • Lasttype: Grundlast

  • Brændsel: Affald 

  • Varmekapacitet: 78 MW

Affald

Affaldsenergi Skanderborg

  • Anlægstype: Kraftvarme (eksisterende)

  • Lasttype: Grundlast

  • Brændsel: Affald

  • Varmekapacitet: 24 MW

Træpiller

Studstrupværket

Kredsløb producerer ikke selv fjernvarme af træpiller, men køber fjernvarme af Ørsted, som producerer el og varme af certificerede træpiller.

  • Anlægstype: Kraftvarme (eksisterende)

  • Lasttype: Mellemlast

  • Brændsel: Træpiller

  • Varmekapacitet: 540 MW

Træpiller og flis

Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a.

Kredsløb udveksler varme med Skanderborg-Hørning Fjernvarme, når det betaler sig.

  • Anlægstype: Varme (eksisterende)

  • Brændsel: Træpiller

Halm og flis

Kredsløb Halmenergi

  • Anlægstype: Kraftvarme (eksisterende)

  • Lasttype: Grundlast

  • Brændsel: Halm og flis

  • Varmekapacitet: 80 MW

Geotermi

Geotermiske fjernvarmeanlæg

  • Anlægstype: Varme (eksisterende)

  • Brændsel: El

  • Varmekapacitet: 20 MW*

  • Lasttype: Mellemlast

*Planlagt kapacitet er 110 MW, flere anlæg indfases de kommende år.

Halm

Decentrale halmværker

  • Anlægstype: Varme (eksisterende)

  • Lasttype: Grundlast

  • Brændsel: Halm

  • Varmekapacitet: 17 MW

Havvand

Havvandspumper

  • Anlægstype: Varme (planlagt)

  • Lasttype: Grundlast

  • Brændsel: el

  • Varmekapacitet: 21 MW

Overskudsvarme

Supermarkeder, virksomheder, varme fra fjernkøling mv.

Overskudsvarme kommer fra produktionsprocesser, afkøling af bygninger, servere og kølemontre.

  • Anlægstype: Varme (eksisterende)

  • Brændsel: Brændselsfrit

  • Lasttype: Grundlast

Olie

Kedler til reservelast

  • Anlægstype: Varme (eksisterende)

  • Brændsel: Olie

  • Varmekapacitet: 732 MW

  • Lasttype: Spidslast

Flis og luft-til-vand-varmepumpe

Galten Varmeværk a.m.b.a.

Kredsløb køber varme fra Galten Varmeværk til kunderne i Storring, Stjær og Skovby.

  • Anlægstype: Varme (eksisterende)

  • Brændsels: Flis og el

Fjernvarmedeklaration

Fjernvarmedeklarationen er baseret på validerede data fra årsafregninger fra 2025.

Beregningsmetoden følger Dansk Fjernvarmes branchestandard, som benytter 200 %-metoden.

200 %-metoden bruges til at beregne, hvor stor en del af et kraftvarmeværks brændselsforbrug, der knytter sig til varmeproduktion. Med metoden omregnes den producerede varme til et brændselsforbrug ved at dividere varmemængden med 200 %.

Deklarationen udarbejdes en gang om året, når årsafregninger er klar i slutningen af februar.

Diagrammet viser beregnet brændselsinput - 200 % metoden:

Lagkagediagram der viser produktionsmixet i fjernvarmen
Kornmark

98 %

Andel af vedvarende energi i fjernvarme fra Kredsløb i 2025:

Udledninger - levering til forbrug

Emissionsdata
Udledning pr. kWh
CO₂ (kuldioxid - drivhusgas) 7,7 g
CH4 (metan - drivhusgas) 11,3 mg
N₂O (lattergas - drivhusgas) 2,0 mg
Drivhusgasser i alt (CO₂-ækvivalenter) 8,6 g
SO₂ (svovldioxid) 37,1 mg
NOx (kvælstofilter) 156,7 mg
CO (kulilte) 170,0 mg
NMVOC (uforbrændte kulbrinter) 8,2 mg
Partikler 7,4 mg

Beregn udledningen ved dit fjernvarmeforbrug

Som kunde hos Kredsløb kan du bruge tallene herover til at beregne, hvordan dit forbrug af fjernvarme påvirker miljøet. 

Sådan gør du: 

Forbrug i kWh (aflæs på din regning) x udledning pr. kWh (aflæs i tabellen herover) = din udledning

Eksempel:

Varmeforbrug: 13.400 kWh pr. år
Drivhusgasser (CO2-ækvivalenter): 8,6 g pr. kWh

Forbruget af fjernvarme udleder:
13.400 kWh x 8,6 g drivhusgasser pr. kWh = 115.240 g = 115 kg CO2 pr. år