Håndværkerfradraget er steget markant i 2021, så nu kan du få en billigere og mere klimavenlig elregning, gennem solceller og energirenovering.

I dag kan du få et langt højere fradrag, på håndværkerydelser og serviceydelser gennem BoligJob-ordningen. Du kan fratrække arbejdslønnen, f.eks. ved montering af solcelleanlæg på egen fast bopæl. Hvis du har et sommerhus, som du betaler ejendomsskat af, gælder fradraget også her.

I 2020 kunne du også få fradrag for disse ydelser, men nu er håndværkerfradraget blevet fordoblet fra 12.500 kr. til 25.000 kr. pr. voksne person i husstanden. Samtidig er fradraget for servicesydelser som rengøring og vinduespudsning blevet over 4 gange så højt, fra de tidligere 6.200 til i dag 25.000 kroner.

ArbejdstypeFradrag pr. person (i 2021)
Håndværksydelser25.000 kr.
Serviceydelser25.000 kr.
Total (pr. voksen i husstanden)50.000 kr.

Overblik over ydelser

Helt konkret kan du altså få fradrag på to slags ydelser i husstanden:

  1. Håndværksydelser: Et fradrag på 25.000 kr. pr. voksen person pr. år i 2021 for arbejdsløn til håndværksydelser til udvalgte energiforbedringer og/eller klimatilpasning.
  2. Serviceydelser: Et fradrag på 25.000 kr. pr. voksen person pr. år i 2021 for arbejdsløn til serviceydelser – fx rengøring, børnepasning og havearbejde.

Det vil altså sige, at man samlet set kan få et fradrag på 50.000 kr. pr. person pr. år i 2021, mod 18.700 kr. i 2020, foruden en forøgelse af skatteværdien fra 27% til 35% på servicefradraget.

Du skal indberette dette til Skat via www.skat.dk/tastselv. Inde på skats hjemmeside, kan du også læse mere om reglerne for fradrag.

Eksempler på klimarenoveringsprojekter, som bliver billige gennem fradraget

Følgende klimarenoveringsprojekter, som kan være med til at give dig en billigere elaftale, vil samlet set koste mindre, gennem de nye satser for fradrag:

  • Solcelleanlæg
  • Udskiftning af ruder og vinduer
  • Isolering (ydervægge, hulmurisolering, gulvisolering)
  • Jordvarme
  • Varmepumper