Hvis du er ligesom de fleste andre elbilejere og primært oplader din elbil derhjemme, har din elaftale stor betydning for din "brændstofsøkonomi".

Det er nemlig stadig dig der betaler din elregning uanset hvilken ladeløsning du vælger.

Så lad os se på, hvordan får du den rigtige ladeløsning til din elbil og ikke mindst den bedste elaftale.

Der findes som udgangspunkt 3 forskellige løsninger når det kommer til at oplade din elbil.

  1. Egen installation
  2. Serviceaftale på ladeboks
  3. Abonnement

Den bedste løsning for dig afhænger af parametre som hvor langt du kører, hvor meget du lader derhjemme og hvor meget du oplader på farten.

Egen installation

Et alternativ til abonnementsløsning og serviceaftale på en ladeboks er, at få monteret en ladeboks selv og betale for strømmen pr. kWh man bruger.

 Som tommelfingerregel skal du køre mindre en 2.000-3.000 km om året før, at det kan betale sig at få sin egen ladeboks frem for en serviceaftale.

Serviceaftale på ladeboks

I 2021 vurderede FDM at det billigste for mange elbilejere var, at tegne en serviceaftale på ladeboksen

En serviceaftale fungerer ved, at du selv ejer ladeboksen og betaler din egen elpris når du oplader din bil. Du betaler så et månedligt beløb for at få afgiftsrefusion samt service og softwareopdatering på din ladeboks.

Abonnement

Der findes mange forskellige udbydere af ladestandere og hver udbyder har forskellige abonnementer.

Generelt fungerer abonnementsløsningerne ved, at du får en ladeboks fra din valgte udbyder. Du betaler stadig din elregning som du plejer. Strømmen afregnes efterfølgende med udbyderen af ladeabonnementet sådan, at du får en tilbagebetaling for den strøm du har brugt på at lade.

Oftest udregnes din tilbagebetaling på baggrund af en sats, som udbyderen sætter. Satsen følger den generelle udvikling på elmarkedet. Altså kan du ved at have den rigtige elaftale få mest muligt ud af den strøm du kører på.

Den rigtige elaftale til din elbil

For de fleste danske elbilejere foretages størstedelen af opladningen i hjemmet. Derfor er din elaftale stadig meget vigtig for den din elbils overordnede økonomi.

Hos Kredsløb hjælper vi dig ved automatisk, at skifte dig rundt mellem de etablerede elleverandører, så du altid har den bedste el-aftale ud fra din forbrugsprofil og dine ønsker. Du får altså automatisk den elaftale der passer bedst til dig og din elbil 🤓🚗⚡️