I Aarhus Kommune er der også enkelte lokale net, som Kredsløb producerer varme til. Det er bl.a. tilfældet i Harlev, Sabro og Solbjerg, hvor der produceres varme på lokale halmvarmeværker.
Fjernvarmen i Aarhus Kommune og nabokommuner bliver leveret ind til varmesystemet fra en række produktionsanlæg.
På denne side kan du læse mere om produktionsanlæggene og se den aktuelle varmeproduktion.
Hvor kommer varmen fra?
Varmeproduktionen til transmissionssystemet sker fra følgende produktionssteder:
- Studstrupværket, Ørsted
- Affaldsenergianlægget i Lisbjerg, Kredsløb A/S
- Affaldsenergianlægget i Skanderborg, Kredsløb A/S
- Kredsløb Halmenergi A/S
- Overskudsvarme fra virksomheder
- 250 MW elkedler
- Gellerup kedelanlæg
- Jens Juuls Vej kedelanlæg
- Aarhusværkets kedelanlæg
- Spids- og reservelastenhedernes kedelanlæg
Via varmevekslere kommer varmen over i distributionssystemet og videre ud til kunderne.