Gå til indhold

Hvad vil du gerne
søge frem?

Få din DGNB-certificering i hus

Syntes du også at DGNB-certificering kan være en udfordring? Det vil vi gerne lave om på. Med fjernvarme fra Kredsløb får du hele tiden bedre og bedre muligheder for at opfylde dine og dine kunders ønsker til mere bæredygtige byggerier.

DGNB - let og lige til
Få tilsendt rapporten 'Fjernvarme i et DGNB-perspektiv', som handler om fjernvarme i Aarhus og er udarbejdet af Rambøll.

Hvilke kriterier har betydning i et mere bæredygtigt byggeri?

DGNB-certificering har disse hovedområder:

  • Proces kvalitet
  • Økonomisk kvalitet
  • Miljø kvalitet
  • Social kvalitet
  • Teknisk kvalitet

Hvert område har en række kriterier. Her ser du fordelingen i procent for 2020-manualen.

Graf over hovedområderne i DGNB-certificering: Miljøkvalitet fylder 22,5 % Social kvalitet fylder 22,5 % Økonomisk kvalitet fylder 22,5 % Teknisk kvalitet fylder 15 % Proceskvalitet fylder 12,5 % Områdekvalitet fylder 5 %

”Forsyning er ikke det mest oplagte at se på, når det kommer til certificering af byggerier.

Fjernvarme har dog potentiale til at spille ind i flere af kriterierne og bidrage positivt til en DGNB-certificering"

Rikke Schack, Bæredygtighedsingeniør hos Rambøll

"Det er i sagens natur positivt, når bygherrer og investorer stiller krav om byggeri med en grøn profil - og vi kan se at flere og flere efterspørger løsninger som bidrager positivt til DGNB.

Vores værktøj samler relevant produktdokumentation, der gør det nemt at dokumentere de grønne fordele ved fjernvarme i Aarhus."

Mai Engbo Boas, Projektleder hos Kredsløb

Fjernvarme kan bidrage til over 30% af pointene 

Figuren nedenfor viser, hvilke kriterier fjernvarme fra Kredsløb kan bidrage til i en DGNB-certificering af bolig- og kontorbyggeri, og hvor meget hvert enkelt kriterie vægter i certificeringen. De gule områder angiver den samlede vægtning i DGNB.

Over 30 % af pointene
Kriterierne bidrager samlet set til 36,7% i DGNB-systemet, hvoraf fjernvarme fra Kredsløb
indgår som en delmængde. Alene kan fjernvarmen ikke kan bidrage til det hele, men procentsatsen beskriver de kriterier, hvor fjernvarme har indflydelse på pointtildelingen. Fjernvarmes indflydelse afhænger af det enkelte byggeri og de øvrige løsninger i bygningen.

 

Graf, der viser, hvilken indflydelse fjernvarme har på de forskellige kriterier i DGNB-certificering. Teknisk kvalitet: ca. 2,5 % Social kvalitet: ingen indflydelse, Økonomisk kvalitet: ca. 16 %, Miljøkvalitet: ca. 9 % Proceskvalitet: ca. 5 %

Sådan bidrager fjernvarme til DGNB

Miljø- og økonomisk kvalitet

Indenfor miljø kvalitet og økonomisk kvalitet måles de miljømæssige konsekvenser, fx CO2-udledningen og  totaløkonomi med fokus på lavt vedligehold og tilpasningsevne. Her har fjernvarme høj indflydelse.

Teknisk- og proces kvalitet

Fjernvarme har lavest indflydelse inden for Teknisk Kvalitet og Proces Kvalitet. Det skyldes, at kriteriet hovedsageligt er projektspecifikt og primært afhænger af bygningens design og design/byggeprocessen.

Desuden er det primært de tekniske installationer inde i bygningen, der bliver evalueret.

Social kvalitet

De sociale kriterier ser på udearealer, arkitektur, tryghed, sikkerhed og andre parametre, som ikke omhandler forsyningen.

Det kan dog tilføjes, at fjernvarme ikke ødelægger det arkitektoniske udtryk i en bygning, da fjernvarmen ikke er synlig og heller ikke støjer.

Kontakt os i dag

Ring eller skriv til os, hvis du vil vide mere.

Står med et konkret projekt? Så giv os gerne informationer med på vejen. Vi glæder os til at høre fra dig.

E-mail:
byggemodningfjernvarme@kredslob.dk

Telefon: 
77 88 11 22, tast 1.

Om DGNB

DGNB står for ’Deutsche Gesellschaf für Nachhaltiges Bauen’ og er den tyske bæredygtigheds-certificering for bygninger.

Den blev lanceret i 2008. I Danmark har Green Building Council Denmark (DK-GBC) besluttet at følge netop disse guidelines, og har tilpasset dem til dansk byggeskik og lovgivningskrav. I 2012 blev den danske version af DGNB for kontorer og administrationsbygninger offentliggjort. Da DGNB er udviklet og tilpasset senere end BREEAM og LEED, er systemet kendt som et andengenerationssystem, der baserer sig på erfaringerne fra de første systemer. DGNB har en holistisk bæredygtighedstilgang, og alle aspekter af bæredygtighed er overvejet.