Gå til indhold

Hvad vil du gerne
søge frem?

Farligt affald i Aarhus Midtby

På denne side kan du blive klogere på, hvor, hvad og hvordan du sorterer farligt affald, hvis du bor i midtbyen. 

Her kan du aflevere farligt affald

Skabe til farligt affald

På Frederiksbjerg og i Mølleengen er der opstillet skabe til farligt affald. Du finder skabene her: 

  • Skovgaardsgade 3G (ved Godsbanen)
  • Dalgas Avenue 2 (ved VUC)
Her finder du skabene

Nærgenbrugsstationer

På nærgenbrugsstationen i Dirch Passers Gade 5 og på Johanne Bergs Gade 3 kan du komme af med farligt affald, som kan være i en rød kasse. 

På Dirch Passers Gade skal det farlige affald afleveres indendørs. På Johanne Bergs Gade står der et skab til farligt affald udenfor.

Besøg nærgenbrugsstationen

Storskraldsordningen

Farligt affald kan også afleveres som storskrald - helst sammen med andet, du skal have hentet.​

Husk at bestille afhentning - det er nemt og gratis.

Bestil storskrald

Batteristandere i midtbyen

I Aarhus Midtby kan du komme af med batterier i en af de mange batteristandere.

Find din nærmeste stander her. 

Batteristandere i midtbyen

Genbrugsstationerne

Alle seks genbrugsstationer i Aarhus Kommune tager imod farligt affald.

Find din nærmeste genbrugsstation her.

Besøg genbrugsstationen

Skabe til farligt affald - her finder du dem

På udvalgte lokationer kan du finde skabe til farligt affald. I skabet er der røde kasser, du skal aflevere dit farlige affald i. 

Skabene står ved:

  • Dalgas Avenue 2 (ved VUC)
  • Skovgaardsgade 3G (ved Godsbanen)
  • Nærgenbrugsstationen på Johanne Bergs Gade 3 på Aarhus Ø

Hvad kan du aflevere i skabet til farligt affald?

Her kan du se eksempler på ting, man typisk bruger derhjemme, som kan afleveres i skabet til farligt affald.

Hvad kan afleveres i skabet?

  • Spraydåser
  • Kemikalieflasker
  • Malingrester
  • Småt elektronik
  • Elpærer (i pose)
  • Batterier (i pose)

Hvad kan ikke afleveres i skabet?

  • Fyrværkeri
  • Ammunition
  • Medicinrester
  • Gaspatroner
  • Kanyler 

Sådan bruger du skabet

Skabene til farligt affald er børnesikrede.
  • Åbn skabet ved at klemme og dreje på det børnesikrede håndtag.
  • Læg dit farlige affald i en af de røde kasser i skabet.
  • Klik låget på kassen, og luk skabet efter dig.  

Du skal aflevere affaldet i skabet. Det er altså ikke tilladt at stille farligt affald ved eller omkring skabet.

Problemer med skabet?

Oplever du problemer med skabet til farligt affald? Indberet problemet her, så løser vi det hurtigst muligt.

Er der røg eller brand fra skabet, ring 112.

Hvis problemet vedrører skabe ved fællesbebyggelser, skal du i stedet kontakte din boligforening eller vicevært.

Her kan du aflevere batterier i midtbyen

Batterier skader miljøet. Derfor skal de afleveres for sig, så de kan blive håndteret forsvarligt.

Du kan aflevere batterier i skabene til farligt affald i midtbyen, på nærgenbrugsstationerne eller i en af de mange batteristandere rundt omkring i midtbyen.

Her kan du se, hvor din nærmeste batteristander står. 

Derfor giver det mening at sortere farligt affald

Der kan være forskellige årsager til, at affaldet er farligt. Affaldet kan f.eks. være: 

  • Brandfarligt
  • Sundhedsfarligt
  • Miljøfarligt

Når du sorterer dit farlige affald, er du derfor med til at passe på vores sundhed og fælles miljø. Du hjælper også til, at mest muligt affald bliver genanvendt forsvarligt. 

I filmen kan du se, hvad der sker med det farlige affald, efter det er afleveret. 

Er du tvivl om, om noget er farligt affald?

Hvis du er i tvivl om dit affald, kan du altid slå det op i den digitale sorteringsguide. 

Der er over 950 forskellige typer affald i sorteringsguiden, og der kommer hele tiden flere til. 

Har du spørgsmål om farligt affald eller sortering?

Du kan skrive til os døgnet rundt ved at klikke på knappen herunder.

Du kan også ringe til Kundeservice på tlf. 77 88 10 10 alle hverdage kl. 9-14.