Gå til indhold

Hvad vil du gerne
søge frem?

Dit affald gør en forskel

Dit affald er fuldt af materialer, der kan bruges igen. Jo mere, du sorterer dit affald, jo mere kan vi spare på Jordens begrænsede ressourcer.

Hos Kredsløb gør vi os umage for at behandle dit affald, så flest materialer kan blive brugt igen. Til størst gevinst for klimaet og for os alle sammen. 

Genanvendelse gavner

Hvad sker der med det, du sorterer?

Glas

Glas sorteres efter farve og størrelse.

Større glasstykker kan genanvendes til nyt glas. Det kræver syv gange så meget energi at skabe nyt glas af sand som at genanvende glas.

Små glasskår kan bruges i anlægsarbejde i stedet for sand, grus og granit.

Metal

Metal sorteres bl.a. i jern og aluminium.

Hver metaltype smeltes og laves til basismaterialer, som kan bruges til at fremstille f.eks. bildele og byggematerialer. 

Plast

Hård og blød plast bliver sorteret, renset og smeltet om til små plastkugler, som kan bruges til at lave f.eks. havestole, shampooflasker, baljer, plastemballager og andre plastprodukter.

Mad- og drikkekartoner

Tomme mad- og drikkekartoner bliver opløst. 

Det meste af en karton er lavet af papir.

De opløste papirfibre kan bruges til at lave nye produkter, f.eks. papkasser.   

Pap og papir

Pap og papir bliver sorteret, så det kan genanvendes hver for sig.

Hvidt papir kan blive til nyt hvidt papir. Pap og blandet papir/pap kan blive til papkasser og emballage.

Ved at genanvende papir bliver der sparet vand, energi, kemikalier og cellulosefibre fra træ.

Tekstilaffald

Tekstilaffald bliver revet til fibre, som kan bruges til at lave nyt tøj, tæpper, lydisolering og fyld til hynder

Madaffald

Madaffald bliver lavet til biogas og gødning til landbrugsjorden.

På den måde bliver der skabt energi og vigtige næringsstoffer kommer tilbage i naturens kredsløb.

Restaffald

Dit restaffald køres til et affaldsenergianlæg, hvor det bliver brændt og energien bliver brugt til at producere strøm og fjernvarme.

Vil du se, hvordan det foregår? Book en gratis rundvisning her

Farligt affald

Farligt affald bliver kørt til et sorteringsanlæg og videre til forskellige behandlingsanlæg.

Her bliver miljøskadelige indholdsstoffer fjernet, og genanvendelige råstoffer udvindes, så de kan bruges i nye produkter.

Er du i tvivl om sortering? Få hjælp i Sorteringsguiden

Hvis du er i tvivl om, hvor smørbakken, LED-pæren eller det knuste kaffekrus skal hen, så kan du altid slå dit affald op i den digitale sorteringsguide. 

Den virker på både computer og mobil, så du kan bruge den, uanset om du er derhjemme eller står på genbrugsstationen. 

Se hvordan dit affald bliver genanvendt

Videoer om affaldstyper

Derfor giver det mening at sortere

Derfor giver det mening at sortere

Dit affald er en værdifuld ressource, og der er god grund til at give det nyt liv ved at sortere det rigtigt. 

Glas og metal

Glas og metal

I filmen kan du se, hvad der sker med størstedelen af det affald, der er sorteret rigtigt.

Der vil altid være fejlsorteret affald, som bliver sorteret fra undervejs i de forskellige processer. Noget af det frasorterede affald bliver sendt til anden sortering og noget bliver energiudnyttet til el og fjernvarme.

Plast, mad- og drikkekartoner

Papir, pap og tekstilaffald

Gå på opdagelse i affaldsdata

Vil du vide mere om, hvad der sker med dit affald? Så kan du dykke ned i ”Affald i tal”, hvor vi viser den mest aktuelle statistik på en nem og overskuelig måde.